Styrk din spiritualitet – 2 dages kursus


Føler du dig kaldet til at være mere spirituel i det daglige? Ønsker du at finde ind til din fantastiske essens, og det potentiale der hviler her? Vil du styrke dine spirituelle evner – og skabe bro mellem den ikke-fysiske og den fysiske verden – på en måde der er rigtig for dig?

Sammen vil vi på dette 2-dages kursus dykke ned i denne forunderlige og fantastiske verden, som er i os og omkring os – klar til at vi går på opdagelse i den.

Fokus er at styrke din spiritualitet – så du kan komme hjem i dig selv. Dette gennem en god balance mellem guidede meditationer, teori og praktiske øvelser, som vil tage dig til dit næste niveau.

Indhold, oversigt (detaljeret indhold: se senere afsnit) :

  • Hvad er spiritualitet og spirituelle evner?
  • Hvad er skytsengle og åndelige vejledere og hvad kan du bruge dem til?
  • Dine spirituelle guider og hjælpere
  • Energikroppen og forbindelsen til den fysiske krop
  • Grounding
  • Hvordan sanser du den åndelige verden?
  • Hvordan kan du åbne op for og styrke dine spirituelle evner – og bruge dem i din dagligdag?
  • Sensitivitet og beskyttelse. Bliver du påvirket af andres energier –  og hvordan beskytter du dig selv?
  • Træn din intuition

Ved at styrke dine spirituelle energier, kan du også øge din mentale og fysiske styrke og overskud.

For mig handler spiritualitet meget om at være 100 % mig selv. At slippe alt det der ikke er mig, og finde ind til min essens, så jeg lever MIT liv og ikke andres, og at føle og have tillid til, at jeg er en del af noget større. At der ER en guddommelig bevidsthed, og at JEG ER en del af den – af det jeg her vil kalde Lyset. Og Lyset er en del af mig. Det betyder også at jeg igennem spiritualitet ”kommer hjem”, og føler mig 100 % tryg og elsket. At jeg er fuldstændig som JEG skal være (fordi jeg er en del af Lyset). At jeg primært er et spirituelt væsen, der igennem livet her på jorden har en fysisk oplevelse, og ikke ”bare” et fysisk væsen, der med mellemrum har en spirituel oplevelse.

Ved at åbne op for spiritualiteten kommer jeg ind til min ”spirit” – min essens. Spiritualitet er ikke noget der kommer udefra – det findes indeni – og på dette kursus har du mulighed for at åbne mere op for det. Så du kan leve DIT liv og ikke andres.

Det får du:

  • 2 hele undervisningsdage
  • Viden om spirituelle emner
  • Mulighed for at møde eller styrke din kontakt til dine engle og åndelige vejledere
  • Praktiske værktøjer og øvelser du kan arbejde med derhjemme
  • Mulighed for kanaliserede budskaber fra den åndelige verden

Kursusdatoer og sted:

14.-15. december 2019

Adresse: Åkærvej 12, Hejlsminde Strand, 6070 Christiansfeld

Kurset afholdes i et dejligt sommerhus ved Hejlsminde Strand i Sønderjylland. Sommerhuset ligger på en 2 hektar stor naturgrund i et naturskønt område, der grænser op til naturreservat og natursti.

Pris:

kr. 2.500,- inkl. frokost, kaffe, the, frugt

Mulighed for overnatning uden beregning – 11 sovepladser – “først til mølle”

Early Bird:

Spar 20 %

Ved tilmelding senest 1. november kommer du med for kr. 2000,-

Tidspunkt:

9-16.30 begge dage.

Tilmelding:

Send en mail til henrik@hypnoseterapeutskolen.dk eller ring på tlf 51912867. Efter tilmelding får du en faktura på mail. Du er først endelig tilmeldt når beløbet ind er indbetalt. Din tilmelding er bindende.

Detaljeret program

(NB! Der tages forbehold for at der kan være intuitive justeringer og ændringer i indholdet alt efter energien og deltagernes ønsker)

  • Vi indleder begge dage med en kort fælles guidet meditation for at komme helt tilstede og være klar  
  • Hvad er spiritualitet
    • Hvad betyder det, at være et spirituelt menneske?
    • Er du et energivæsen eller et fysisk væsen?
  • Energikroppen
    • Chakra
      • En kort gennemgang af det traditionelle chakrasystem med de 7 hovedchakra.
      • Forbindelsen til den fysiske krop
    • Aura – hvad er det?
    • Kan du se aura? Praktisk øvelse 2 og 2
    • Hvordan påvirker dine tanker og følelser din energi/frekvens?
    • Guidet meditation: rensning og afbalancering af de 7 chakra
  • At åbne, lukke og beskytte din energi
  • Grounding – styrk din jordforbindelse.
    • Det er vigtigt at bevare og styrke din jordforbindelse/Grounding, hvis du vil arbejde spirituelt.
    • Hvordan kan du styrke din jordforbindelse?
    • Hvordan mærker du, at der er ubalance i din grounding?
    • Praktiske øvelser til dagligdagen plus guidet meditation
  • Hjertecenteret
    • Hjertecentret er det vigtigste chakra i dette kursus. Vi taler os dybere ind i dets funktion og hvad du kan gøre for at styrke det.
    • Gennem dit hjerte finder du ind til den guddommelige del af dig selv. Dit indre lys. Du kan styrke dit indre lys og din kontakt til Universet og dit højere selv. Et åbent hjerte er vejen til at åbne for dine spirituelle evner.
    • Åben dit hjerte og styrk dit indre Lys – Guidet meditation.
  • Hvordan kommunikerer den spirituelle verden med dig?

    • Når du skal sanse – eller endda kommunikere med – den åndelige verden kan det ske gennem alle dine sanser. Er du visuel – ser du ind i den åndelige verden? Hører du kommunikationen? Føler du den? Dufter du den? Der findes ingen forkert måde at sanse på!
    • Signaler og beskeder fra den spirituelle verden
    • Sansetypetest udleveres/tilsendes så du kan få en bedre ide om du i udgangspunktet mest bruger den visuelle sans, din høresans, eller din følesans..
  • Dine spirituelle guider og hjælpere
    • Hvad er en åndelig vejleder/guide/skytsengel/kraftdyr?
    • Til hvad og hvordan kan du bruge dine spirituelle hjælpere
    • Mød din skytsengel (guidet meditation).
  • Intuition
    • Lyt til din intuition.
    • Træn og styrk kontakten i dagligdagen.
    • Lyt til din intuition – praktisk øvelse 2 og 2.
  • Kanalisering
    • Mulighed for at få kanaliserede budskaber fra Lyset. Få svar på individuelle spørgsmål om din livssituation her og nu fra dine engle, vejledere eller andre enheder i Lyset.