Tidligere studerende udtaler.

Herunder kan du se og læse den herlige feedback nogle af de tidligere studerende på Hypnoseterapeutuddannelsen har givet 🙂

______________________________________________________________________________

”Jeg valgte at påbegynde Hypnose terapeut uddannelsen fordi jeg manglede et ekstra værktøj til mine klienter i klinikken.

Jeg må sige, at det virker – under uddannelsen, hvor jeg er blevet undervist af Henrik Jørgensen, sammen med 10 andre engagerede kursister fra både Sjælland, Fyn og Jylland, glæder jeg mig hver gang til et nyt modul. Lokalerne er fantastiske, maden er lækker (Tak til Merete) og imellem modulerne er der lektier – og øve-klienter som tager positivt imod, faktisk har jeg allerede 4 klienter i et forløb. Det er min hensigt at fortsætte på Masteren, straks efter september måned, hvor vi afslutter eksamen”.

Om Henrik Jørgensen må jeg sige:

  • ”Han skaber et læringsrum hvor jeg kan finde min egen vej ud fra de værktøjer som jeg allerede har med ved, at sammenkoble det med de redskaber som han tilfører. Hans materiale er nemt, overskueligt, detaljeret og så er det hans eget. Som underviser er han tålmodig, skaber plads for at jeg kan tilgå stoffet på min måde, er positiv overfor spørgsmål og forklarer og tilfører indgående viden, indtil jeg forstår. Allerede fra første modul gennemgik jeg sammen med mine medkursister de forskellige former for hypnoser og hypnoterapi på egen krop. Det har bevirket at jeg fra starten af har fået indgående kendskab til hvordan mine egne klienter, kan opleve det. Jeg er slet ikke i tvivl om, at med disse redskaber er der god mulighed for at gøre en forskel for mine klienter, og hjælpe dem på vej til positive og livsforandende processer. Imellem modulerne, mødes jeg med mine medkursister i øve-grupper, vi har en aktiv dialog i en lukket Facebook gruppe, så der er rig mulighed for at få svar på spørgsmål og de udfordringer som vi støder på undervejs. Henrik Jørgensen er professionel og top motiveret og han tilgår hver eneste undervisningstime med stor ildhu og har en kæmpe erfaringsmæssig erhvervskasse som han hele tiden hiver forslag op af. Jeg ser frem til de næste mange måneder, ikke kun med underviser, men også mine medkursister og det arbejde der skal til for at jeg kan blive en endnu bedre terapeut”.

Tina Nurby, Clairvoyant Rådgiver og Hypnotisør.

______________________________________________________________________________

At vælge at tage en uddannelse som hypnoterapeut på Hypnoseterapeutskolen, er uden tvivl det bedste jeg nogensinde har gjort for mig selv.

Man lærer rigtig meget rigtig hurtigt omkring hypnose, og får hurtigt værktøjer der sætter en i stand til på en god og tryg måde at hjælpe andre med forskellige udfordringer, og det er jo i sig selv fantastisk.

Det største for mig er dog alt det jeg har lært omkring mig selv, og de ting jeg har fået muligheden for at bearbejde, og jeg føler jeg har opnået større resultater med mig selv på de få måneder, end jeg har gjort i mine 40 år forinden.

Henrik er en super dygtig underviser, og undervisningen foregår i et tempo så alle kan være med, og ingen står tilbage med ubesvarede spørgsmål omkring emnerne der arbejdes med.

Naturligvis glæder jeg mig til at stå med eksamensbeviset i hånden, men på den anden side ville jeg ønske det varede evigt, fordi det simpelthen bare er super spændende at lære nyt, og fordi undervisningen er så perfekt tilrettelagt at det bare motiverer til at ville lære endnu mere, og der er ingen tvivl om at kommer der en dag en overbygning til uddannelsen er jeg den første der melder mig.

Eddi R.Hansen


“Jeg er uddannet psykoterapeut, men selv om jeg følte mig godt rustet til at tage vare på de personer der kommer hos mig, så kunne jeg mærke at jeg følte at jeg til tider manglede at kunne komme helt i dybten med den enkelte person. Har flere gange stået i en situation, hvor jeg ikke følte at personen fik helt fat i sagens kerne og at der lå noget “gemt” i personen og her blev jeg nysgerrig, for jeg har på egen krop selv prøvet hypnose.  Blandt andet pga min eksamens angst, og efter 2 gange var det helt forsvundet.  Ligeledes fik jeg behandlinger for min edderkoppe angst, hvor jeg opdagede at det handlede slet ikke om edderkoppen, men om en følelse og en oplevelse jeg havde som barn (4 år).  Sikke en opdagelse, og i dag ja så kan jeg flytte rundt på dem uden at panikke…..   og det var det som gjorde at jeg vidste at hypnose kunne gøre noget mere og komme mere i dybden, og det som gjorde at jeg viste at hypnose ville kunne gøre en stor forskel for flere af mine klienter, så jeg undersøgte mulighederne der var rundt omkring. Jeg faldt over Hypnoseterapeutskolen og deres måde at arbejde på og deres arrangement tiltalte mig. Jeg sætter pris på at man få både fagligt og praksis viden/erfaring med, det er vigtigt for dem at vi som elever bliver klædt rigtig godt på, og at det ikke er “show”, men at det er terapi vi skal ud og arbejde med når vi er færdige, og at det derfor er vigtigt at vi får så meget fagligt med som er vigtigt, når vi skal arbejde med mennesker.  

Jeg havde jo en del med fra min terapeut uddannelse, men hold op hvor har de givet mig meget vigtig viden om hvad der foregår i underbevistheden, som jeg ikke tidligere havde arbejdet med, men det giver så forståelse for hvorfor nogle mennesker ikke kan huske hvis de har været udsat for f.eks. traume og hvad hypnosen kan hjælpe den enkelte person med…..

Jeg er så glad for at jeg tog springet, for ikke nok med at det har givet mig et bedre afsæt i mit daglige arbejde, så har det også personligt hjulpet mig med at blive det menneske jeg er i dag.  Så hvis du vil have en uddannelse hvor det faglige er i højsæde så vil jeg anbefale Hypnoseterapeutskolen”

Jeanette Søgaard

______________________________________________________________________________

“Hypnose terapeut uddannelsen med er en meget brugbar og spændende uddannelse, hvor du lærer meget om dig selv, og om hvordan du kan hjælpe dine klienter med at komme videre, med de udfordringer, de møder i deres liv.

Dette forløb vi har været igennem har virkelig rykket meget, både personligt, såvel om professionelt. På det personlige plan har jeg oplevet, hvordan “tæppet” er blevet rykket væk under mig i en stor omvæltningsproces, som selvfølgelig ikke er slut endnu.

Som Henrik sagde, da vi startede: dette kursus er en lang transformations proces. Jeg giver ham fuldstændig ret. For mig blev det på en helt anden måde, end jeg havde forestillet mig. Man kommer til at se mere klart!!!

Det har været et helt eminent forløb, og når jeg har siddet og gennemlæst (repeteret), så må jeg sige, at jeg har meget stor respekt for det enestående materiale og arbejde med denne uddannelse. Jeg bliver meget rørt og meget taknemmelig for at fået lov til at være med og oplevet dette. Jeg fortæller ofte folk, der spørger om uddannelsen, hvor fantastisk det er”. 

Birgitte Meinert

_____________________________________________________________________________

_______________________________________________________________________________

I forbindelse med et langt stressforløb brugte jeg hypnosen til at blive rask igen. Jeg oplevede hvordan hypnose kom til at rydde op i meget mere end bare stressen og at tingene hænger sammen. Jeg fandt også ud af at jeg ville arbejde som hypnoseterapeut fremover, fordi jeg føler at det er et arbejde der virkelig giver mening. Jeg brugte lang tid på at finde en uddannelse som jeg syntes der passede mig, men oplevede at de alle var meget overfladiske og jeg ønskede virkeligt at kunne gøre et godt stykke arbejde med de mennesker der ville komme i behandling hos mig. Jeg spurgte derfor min egen hypnoseterapeut om hvor han havde taget sin uddannelse, fordi jeg ønskede at kunne give det samme videre. Og så var jeg så så heldig at han var i gang med at lave denne uddannelse, som er så utrolig grundig med både teori og praksis og at der er et krav om mange sessioner med øveklienter, så man får den viden, erfaring og rutine at nu hvor jeg er færdig med uddannelsen, føler jeg mig klar til at åbne min egen klinik og ved at jeg har en rigtig god ballast og viden til at kunne gøre et godt stykke arbejde. Desuden giver det mig også en stor tryghed at vide at jeg mulighed for supervision med Henrik det næste årstid, når jeg har brug for at vende nogle klienter, men har faktisk også fundet et rigtig godt netværk i dem jeg har læst sammen med. Jeg kan virkelig anbefale denne uddannelse på hypnoseterapeutskolen, både hvis du ønsker personlig udvikling men ikke måske tænker du vil leve af det efterfølgende, som supplement på en evt. anden uddannelse eller hvis du som jeg ønsker at åbne din egen klinik”

Pernille Moustgaard

_______________________________________________________________________________

Jeg valgte Hypnoseterapeut skolen, fordi uddannelsen indeholdt megen selvudvikling, grundig fagrelevant undervisning i teori og praksis, samt supervision under og efter uddannelsen. Jeg måtte konstatere at Henrik har en fantastisk tilgang til andre mennesker, er varmhjertet og har en bred vifte af faglighed/kompetencer, som kom mig tilgode under uddannelsen. Jeg føler virkelig, at have fået en del ekstra med i bagagen.

Den investering jeg har gjort, ved at tage uddannelsen hos Henrik, er det bedste jeg nogensinde har gjort for mig selv. Jeg satte mit liv fri ved at få bearbejdet traumer jeg slæbte rundt på, og kan nu hjælpe mange andre med deres traumer.

Jeg er så taknemlig og føler mig beriget.

Tusind tak, og jeg glæder mig til overbygningen.”

Jane Engelmann

_______________________________________________________________________________

Jeg har haft “klinik” i 33 år og undervist i ledelse i 8 år. Jeg er simpelthen imponeret og glad for Henrik Jørgensens undervisning og hele konceptet omkring den 1 årige uddannelse. Jeg bruger allerede nu Henriks metoder med stort udbytte i min klinik.”

Jesper Froda.

_______________________________________________________________________________

Super god uddannelse, seriøst og professionel. Der er god tid til forstå indholdet og til at stille spørgsmål, og man bliver klædt godt på til det man ønsker at bruge uddannelsen til.”

Hypnoseterapeutskolen har givet mig en bred viden og stor forståelse af hvad hypnose er, hvordan man arbejder med og bruger hypnose.

Henrik er super inspirerende og fantastisk dygtig til at lære fra sig, til at dele ud af sin viden og erfaringer og og der tales i et sprog som man kan forstå. Jeg har fået en god sparing og svar på alle de spørgsmål jeg har haft undervejs. Jeg kan varmt anbefale uddannelsen hos Henrik, om du skal bruge Hypnose som professionel eller ved siden af dit alm. arbejde, eller måske bare som personlig udvikling. Det er helt utrolig hvad du får med i værktøjskassen,  

Allan Stobberup

_______________________________________________________________________________

“Som elev hos Henrik er man i de bedste hænder! Han kender sit fag ned til mindste detalje og formår at skabe et trygt rum til åben dialog og spørgsmål på meget professionel vis. Efter bare tre weekender har jeg allerede lært meget mere end jeg havde kunne drømme om.

Samtidig er man indlogeret det smukkeste sted på Fyn i meget hjemlige omgivelser og med skøn opvartning – helt perfekte rammer.

Kira Marie Froda

______________________________________________________________________________